Jeg hedder Susanne, men bliver kaldt for Sanne, jeg bor sammen med min kæreste Torben, og vores skønne Labrador Lykke.
Jeg har to voksne udeboende børn (Maria fra 1995 og Simon fra 1997), og er beriget to børnebørn.
Oprindeligt er jeg udlært boghandlerassistent, men erfarede hurtigt at min rette hylde arbejdsmæssigt, var at arbejde med børn.
Jeg har da også beskæftiget mig med børn det meste af mit arbejdsliv:
- Arbejdet som ung pige i huset i Danmark
- Været au-pair i New Jersey, USA
- Arbejdet i børnehave
- Været kommunal dagplejer i 3 år
- og nu arbejdet som privat børnepasser siden 2003
Som person er jeg rolig, rummelig, tålmodig, positiv, tydelig, social, omsorgsfuld, og så elsker jeg sjov og spas🙂 Jeg er stor fan af at tage ud i naturen, og tager gerne både til skov og strand, og det er lige fantastisk om det er forår, sommer, efterår eller vinter.
Og så holder jeg stadig meget af at læse en god bog😉